Tør hud

Huden er kroppens største organ og udgør faktisk så meget som 15 % af en persons legemsvægt. Hos et voksent menneske dækker det cirka 2 meter og vejer lige omkring fire kg. Den hud, vi har på vores kroppe er i bund og grund multifunktionel og regulerer blandt andet vores kropstemperatur, beskytter kroppen mod dehydrering og angreb af forskellige mikroorganismer. Det er videre vores hud, der beskytter imod solens farlige UV-stråler og andre udefrakommende stoffer, der ikke er sunde for kroppen og vores immunsystem. Med den viden, virker det næsten ligegyldigt at sige det, men vi gør det alligevel; at pleje og beskytte din hud med gode produkter er vigtigt, både for dit udseende og for dit velbefindende.

De tre hudlag

Huden er opbygget af tre lag; overhud, læderhud og underhud. Overhuden udgør det yderste lag af huden og er ikke mere end en halv millimeter tyk. Denne består af adskillige lag af tætpakkede celler, der er stablet ovenpå hinanden og har fedtstoffer som tætningsmiddel. Skulle vi bygge et hus, ville fedtet udgøre det fugemiddel, der får murstenene til at holdes sammen. I overhudens nederste lag – også kaldet basecellelagret – dannes der løbende nye hudceller og efterhånden som disse modnes, bevæger de sig opad i de forskellige cellelag, der udgør overhuden. Under denne proces, flades cellerne ud for til sidst at ”tilslutte” sig hudens yderste lag. Det yderste lag kaldes også for hornlaget og består af døde hudceller. Hornlaget danner hudens elastiske og modstandsdygtige barriere mod de ydre påvirkninger som eksempelvis snavs. Disse døde celler skubbes konstant væk fra huden i form af små skæl. Fra dannelsen af den enkelte hudcelle og indtil denne skælles af, går der cirka en måned og huden fornyes derved konstant.

Læderhuden er, som sagt, hudens midterste lag og er 0,5-3 mm tyk. I læderhuden sidder vores blodkar, nerver, talgkirtler, hårsække og svedkirtler. Bevæger vi os en smule længere ind, finder vi hudens inderste lag. Nemlig underhuden, der består af bindevæv og fedtceller og hvis suverænt vigtigste funktion er at beskytte kroppens organer mod kulde og varme. I underhuden lagrer kroppen således også energi i form af fedt, der bistår huden med fedt- og vandreserver. Hvis underhuden mister væske, ses det meget hurtigt og ganske tydeligt ved, at huden bliver rynket, ligesom det også er det, der sker, når vi får poser og sorte rande under øjnene.

Det sker der, når du får tør hud

Yderst på huden har vi et naturligt lag af fedt, der tjener det formål at beskytte mod udtørring. Det er ligeledes dette fedtlag, der gør din hud blød og smidig. Netop disse fedtstoffer er hudens allervigtigste barriere mod udtørring og hver eneste gang, du vasker dig, vasker du samtidig en del af dette fedtlag af. Opvasemidler, sæber (inklusive shampoo, håndsæbe mv.) og andre rengøringsmidler, der er udviklet til at opløse fedt, skidt og snavs er også med til at opløse hudens naturlige fedtlag. Den beskyttende hudbarriere vil derfor også blive markant tyndere ved overdreven brug af ovenforstående, idet kroppen ikke vil have tid til at genoprette sig selv. Huden vil derved blive beskadiget og tørre ud, ligesom risikoen for inflammationer og små sår, der kan forårsage infektioner og eksem lettere kan opstå.

Der er, i sagens natur, også adskillige andre udefrakommende faktorer, der kan påvirke vores hud i negativ grad. Det være sig eksempelvis vind og vejr og her stiller det danske klima nogle lidt større krav til din indsats i forhold til hudpleje. Det er særligt her, overhudens hornlag viser sine enestående egenskaber. Det hænger nemlig sådan sammen, at hornlagets vandindhold har en direkte sammenhæng med omgivelsernes fugtighed. Det har det på den måde, at lav luftfugtighed reducerer vandindholdet i hornlaget, hvilket i grelle tilfælde kan medføre symptomer såsom sprækker og revner i huden. Modsat hvad de fleste tror, ses tør hud oftere om vinteren end om sommeren, idet både kulde og vind er med til at udtørre huden. På samme måde får huden ikke naturligt de samme vitaminer fra solen, som den gør om sommeren.

Pleje af tør hud

Du kan naturligvis ikke ændre vejrets gang, men der findes rigtig mange andre ting, du kan gøre for at undgå og/eller behandle og pleje tør hud. Først og fremmest er det altid en god idé at vælge sæber, der er milde for din hud. Der findes adskillige både shampooer, håndsæber, opvaskesæber og andre rengøringsprodukter, der anbefales af Astma- og Allergiforeningen. Disse indeholder således oftest hverken parfume, farvestoffer eller andre stoffer, der kan medvirke til tør og irriteret hud.

Derudover bør du altid huske at genfugte huden, når du har været i bad eller på andre måder vasket den – eksempelvis når du vasker hænder eller tager et fodbad. Vand er nemlig, ironisk nok, med til at dehydrere din hud. Der findes et hav af salver, cremer og lotions på markedet, der på forskellig vis kan bidrage til at indføre balance i din huds sundhed. Ligeledes er det en god idé at skrubbe sin hud med en scrub en gang om ugen for at fjerne de døde hudceller. Hvis ikke du sørger for at fjerne de døde hudceller, kan dette forårsage uren hud i form af bumser, knopper mv. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige scrubs, afhængig af hvor på kroppen, du ”skrubber”. Det gør der, fordi huden i dit ansigt eksempelvis er noget tyndere end huden på hænder og fødder, hvorfor en scrub til sidstnævnte kan gøre mere skade end gavn i dit ansigt.

Helosan® original til tør og følsom hud

Helosan original har et højt fedtindhold og markant lavere vandindhold end sammenlignelige produkter på markedet. Alle produkter i Helosan-familien indeholder således fugtighedsbevarende og blødgørende stoffer, der ligner hudens egne barrierefedtstoffer. De lægger sig derfor også som et beskyttende lag uden på tør hud. Helosan giver huden tid til at genfugte sig selv, hvorved denne vil blive mere modstandsdygtig over for udefrakommende faktorer som vind og vejr; sol, vand, varme, kulde og fugt – ja, og almindelig sæbe og rengøringsmidler. Alle produkter i Helosan-familien er desuden 100 % fri for farvestoffer, parfume og parabener.

Helosan orginal