Salve

Definitionen på salve er, at det er en tyktflydende, fedtholdig creme, der smøres på huden med plejende, lindrende eller kosmetisk virkning. Hos Helosan har vi specialiseret os i at udvikle markedets bedste af netop salver, der kan anvendes hos både børn, voksne og ja – dyr. Alle salver i Helosan-familien er udviklet etisk forsvarligt, lige fra udviklingen af de anvendte formler til produktionen af hver enkelt type. Det har resulteret i en produktportefølje af skånsomme salver, der afhjælper tør hud på hænder, fødder og resten af kroppen.

Salve, creme & lotion

I vores dagligdag tænker vi nok ikke særlig meget over det, men der er faktisk én meget væsentlig forskel på salver, cremer og lotions, lige så vel som at de alle tre tjener et og samme formål. Forskellen ligger i bund og grund i forholdet mellem fedt og vandindhold – det fælles formål er, at de alle tre gerne skulle tilføre huden den fugt, den har behov for.

Spørgsmålet er så; hvad skal du egentlig vælge?

I vores dagligdag tænker vi nok ikke særlig meget over det, men der er faktisk én meget væsentlig forskel på salver, cremer og lotions, lige så vel som at de alle tre tjener et og samme formål. En væsentlig forskel er forholdet mellem fedt og vandindhold – det fælles formål er, at de alle tre gerne skulle tilføre huden den fugt, den har behov for. En salve har et mindre vandindhold, men et markant større fedtindhold. I modsatte ende af spektret er lotion, der indeholder en væsentlig større mængde vand og langt mindre fedt end en salve. En lotion skal derfor også bruges oftere og i større mængder for at opnå samme fugtgivende og blødgørende effekt som en salve eller en creme. En creme er den gyldne mellemvej imellem en salve og en lotion og har altså et lavere vandindhold end en lotion men samtidig et lavere fedtindhold end en salve. Den mest effektive behandling af tør hud får du, når du anvender et produkt, der indeholder fugtighedsbevarende og blødgørende stoffer såvel som det skal have et højt fedtindhold. Vær dog altid opmærksom på, at forskellige hudområder har forskellige behov i forhold til et produkts vand- og fedtindhold. Hænder og fødder, hvor huden er tykkest, vil ofte kunne klare en god, fed salve, hvorimod ansigtet, hvor huden er markant tyndere oftest vil have bedst af en nærende og fugtighedsgivende creme.

Tør hud

Tør hud kan opstå af mange forskellige årsager – nogen kan du gøre noget ved og andre, som for eksempel vejret, er du nødt til at leve med og med tiden lære at tilpasse dine hudplejerutiner den pågældende sæson. Tør hud er det, der sker, når din hud dehydreres, enten fordi fedtlaget i overhudens øverste lag ødelægges eller hvis hudens fugtighed nedsættes. Eksempelvis som følge af lav luftfugtighed om vinteren.

Som sagt kan du selv gøre rigtig mange ting for at undgå tør hud. Først og fremmest er det en rigtig god idé at vælge sæber (håndsæbe, opvaskesæbe, shampoo, rengøringsmidler mv.), der er milde for din hud og så tætte på din huds PH-værdi som overhovedet muligt. Derudover gør vi alle sammen klogt i at indføre faste hudplejerutiner, både når vi står op, når vi går i bad og inden vi går i seng om aftenen. Ved ansigtspleje er det for eksempel en rigtig god idé at rense både morgen og aften for at fjerne skidt og snavs, der kan have samlet sig i løbet af dagen og så selvfølgelig afslutte rutinen med en god, fugtgivende creme. På samme måde får vi ofte tør hud på vores fødder om sommeren, når de luftes i sandaler eller får lov at gå rundt på udendørs underlag som asfalt og fliser. Her er det ligeledes god, sund fornuft at sørge for jævnligt at smøre med en fed salve, der kan fugtgive og holde huden sund i løbet af dagen.

Helosan® til pleje af tør hud

Helosan er en hudsalve med et højt indhold af dybdegående plejende ingredienser og fedt og i naturlig forlængelse deraf også et lavere vandindhold. Salven er udviklet for lige netop at holde huden blød og bevare dens smidighed. Alle produkter i Helosan-familien indeholder fugtighedsbevarende og blødgørende stoffer, der ligner hudens naturlige barrierefedtstoffer. De lægger sig derfor som et ganske naturligt, beskyttende lag uden på huden. Helosan giver huden tid til at genfugte sig selv og giver den samtidig tid til at opbygge modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger fra vind og vejr. Sidst, men ikke mindst, er alle salver fra Helosan 100 % fri for farvestoffer, parfume og parabener.

Helosan original har en god, blødgørende virkning og er perfekt egnet til den daglige pleje af tør og sart hud. Helosan fodsalve indeholder mange af de samme næringsstoffer, som du også finder i hudsalven, men er dog lidt federe end originalen og er derfor bedst egnet til de dele af kroppen, der let bliver ekstra tørre – såsom fødder, albuer og knæ. Sidst, men ikke mindst, indeholder Helosan fodsalve karbamid og mælkesyre, der bløder den hårde hud op og efterlader fødderne med blød og smidig hud.

Helosan orginal